For seks måneder siden oplevede jeg et af de mest ydmygende øjeblikke i hele min karriere.
Jeg var i gang med at vise en skuldermobilitetsøvelse til en 68-årig patient — Robert, en pensioneret elektriker med kroniske smerter fra at sove på siden.
Midt i demonstrationen låste min egen skulder sig så voldsomt, at jeg ikke kunne løfte armen over hovedet.
"Er du okay, Mette?" spurgte Robert med ægte bekymring i øjnene.
Ironien gik ikke nogen af os forbi. Her stod jeg, en fysioterapeut, der havde specialiseret sig i nakke- og skulderrehabilitering i 17 år, ude af stand til at udføre en helt basal bevægelse på grund af mine egne ubehandlede smerter.
"Jeg har det fint," løj jeg. Men jeg havde det ikke fint.
Som sidesover var jeg vågnet med døde skuldre, stive nakker og dunkende hovedpine i seks år. Smerten var blevet så slem, at den gik ud over min evne til at passe mit arbejde.
Jeg havde brugt over 6.000 kroner på at prøve at løse det:
En blød discountpude (199 kr) — klumpede sammen i løbet af to uger, og skulderen var helt følelsesløs klokken tre hver nat.
En fast memoryskum-pude (1.600 kr) — for hård, skulderen kunne slet ikke synke ned, knusende smerter i kravebenet hele natten.
En "premium" gelépude (1.100 kr) — samme problem, ingen eftergivenhed, hele vægten hvilede på skulderleddet.
En bambuspude fra et stormagasin (450 kr) — fladede helt ud i løbet af seks uger. Vågnede med øret mod madrassen.
En konturnakkepude (480 kr) — tvang mig om på ryggen, og jeg brugte hele natten på at kæmpe imod den.